Vores produkter

Malekursus i Måløv

Prøv kræfter med maleriet på et malekursus hos Kunstskolen Gershøj

Fra 1.800 kr.
pr. dag

Malekursus hos Kunstskolen Gershøj i Måløv

Har du lyst til at udforske din kreative side eller blive bedre til at male? Hos Kunstskolen Gershøj i Måløv kan du deltage på malekursus med fokus på praktisk undervisning, maleteknik, farver og komposition.

Kurserne foregår på små hold med maksimalt 8 deltagere, så der er god mulighed for individuel vejledning og tid til at arbejde med dit eget maleri. Du kan vælge mellem et 1-dags malekursus eller et helt weekendkursus med 14 timers undervisning.

Malekursus for både begyndere og øvede

Første gang starter du med et introduktionskursus, hvor du bliver guidet gennem blandt andet optegning, farvevalg, komposition og selve maleprocessen. Har du tidligere deltaget, kan du bygge videre på dine færdigheder gennem de videregående weekendkurser.

Der arbejdes især med akrylmaling, og du kan enten medbringe dine egne materialer eller benytte Kunstskolen Gershøjs muligheder for leje eller køb af kunstmaterialer.

Kreativt kursus tæt på København

Kunstskolen ligger i Måløv i Ballerup Kommune, tæt på Måløv Naturpark og med nem adgang fra København og resten af Storkøbenhavn. Kommer du med S-tog, kan der efter aftale arrangeres afhentning ved Måløv Station.

Et malekursus er oplagt til dig, der gerne vil lære at male, udvikle dine kreative evner eller blot bruge en dag eller weekend på fordybelse i hyggelige og inspirerende omgivelser.

Se de aktuelle malekurser hos Kunstskolen Gershøj, og find det kursus, der passer til dit niveau og dine ønsker.